Sneen fløj rundt og vinden hylede. Sneflokken kommer vrimlende, hviskede man. Familierne låste dørene i villaerne, kiggede gysende ud i haven og puttede sig ned under dynerne i deres varme senge.
De voksne faldt hurtigt i søvn, trætte af at skovle sne hele dagen. Men tre børn sad med dyner om sig og kiggede ud i vinterhaven gennem en sprække i gardinet.
De ventede på Sneflokken: Hvem var han og hvordan så hann ud?
Sneflokken hvirvlede ind i haven med en sky af vilde islys omkring sig. Han dansede rundt om alle buske og alle træer og dryssede snefnug ud over det hele. Islysene strålede og fik hvert snefnug til at glimte som små stjerner, der var landet i haven.
Børnene vidste at Sneflokken var genert og ikke kunne lide man kiggede på ham. De sad musestille og kiggede på den sælsomme dans.
Længe, længe så de på Sneflokken som vrimlede og islysene der hvirvlede. Sneflokken og islysene opdagede ikke børnene og dansede i haven ind til børnene faldt i søvn. Den nat drømte de om stjerner i græsset og snefnug i hånden.
Om morgenen var Sneflokken væk, men snefnuggene var der stadig. Overalt glimtede de endnu fra islysenes stråler og Sneflokkens vilde dans. De voksne bryggede kaffe og var glade for, at Sneflokken ikke var kommet ind gennem sprækkerne. Børnene sov længe, men Sneflokken og islysene var vågne og vrimlende et andet sted, lige ind til vinterstormen lagde sig og faldt i søvn.
Første gang på facebook 9. februar 2024
CVR nr.: 41611642
Konto nr.: 5479-3516099
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes